Cupcakes er perfekte små kager til mange slags særlige lejligheder, som eksempelvis babyshower, barnedåb, fødselsdag og deslige, fordi man kan pynte dem i bestemte farver og temaer. De her små banditter blev lavet til min søde venindes datters navngivningsfest, og de passede rigtig fint ind i festens lyserøde og romantiske tema. De er super nemme at lave og bringer altid glæde på deres vej <3.
Opskrifter
Cookies
Ej okay indrømmet… Jeg er et cookie monster af kaliber! Jeg elsker generelt bare kage og søde sager, men de her cookies – de er virkelig noget, der kan tilfredsstille det lille sukkermonster, som bor inden i mig. De har været med til bords ved mangen en fødselsdag og det er der altså ingen der har været kede af :-).
Vidunderlig kompot af jordbær og rabarber
Rabarber er noget af det fineste ved denne årstid. De har den smukkeste røde farve og så smager de bare fantastisk af forår og sol. Denne kompot er sød og syrlig og helt perfekt ovenpå eksempelvis morgen-skyren eller som dessert med knuste makroner og fløde. At der er jordbær i skyldes først og fremmest, at der ikke var så mange rabarber at tage af i haven endnu, men det gør også kompotten lidt mere afbalanceret, da jordbær slet ikke er ligeså sure som rabarber.
Det skal du bruge:
- 250 gram rabarber – rensede og skåret i mindre stykker
- 250 gram jordbær – skyllede og skåret i mindre stykker
- 1 flækket vaniljestang
- ca 70 gram rørsukker – tilsæt mere hvis du ikke synes den er sød nok
Sådan gør du:
Kom hele molevitten i en tykbundet gryde og lad det simre ved svag varme indtil rabarberne er møre og massen er blevet til en tyk grød (ca. 15-30 minutter alt efter hvor meget bid man ønsker at rabarberne skal have). Lad massen køle af og sæt dig op på den lyserøde sky – velbekomme! <3
Æblegrød
Æblegrød.. Navnet er ikke specielt flatterende og bevidner slet slet ikke om hvor lækker en spise æblegrød egentligt er! Denne opskrift forvandler æblerne til en sød og syrlig grød fyldt med de fineste små sorte vaniljekorn. Den smager himmelsk, når den stadig er lun, med en god vaniljeis eller med flødeskum og knuste makroner. Når den er kold kan den anrettes i portionglas og bruges til små desserter eller gemmes til morgenmad, hvor den gør sig godt med skyr på :-).