Kirsebærkærlighed

Kirsebær er noget af det bedste ved sommeren! De smager skønt og sødt og bare af sommer og sol! Jeg har idag spist årets første af slagsen, og det er altså noget man bliver glad af.

De smukke røde bær er ikke kun velsmagende og smukke, de er faktisk også utroligt sunde, hvorfor man med stor fordel kan skifte aftenens søde sager ud med en håndfuld kirsebær. De indeholder både vitamin A, B, E samt en stor mængde C-vitamin. Læs mere

Byggeriboom i Danmark: Nyt tag og gulvafslibning er populært som aldrig før

Danskerne renoverer og foretager forbedringer på deres boliger som aldrig før. Ud over det æstetiske, kan der også være en lang række andre fordele ved at få nyt tag og foretaget gulvafslibning. Det drejer sig naturligt om kroner og ører.

Skift tag og opnå energibesparelser

Et tag har en vis levetid, før det skal udskiftes. Mange typer af tage regnes med at have omkring 30 års holdbarhed, før det skal skiftes. Især højglans tagsten er kommet på mode. Der kan dog også være nogle energimæssige besparelser ved at skifte tag og isolering. Se nyt tag pris her: Nyt-tag-pris.com

Slib det gamle gulv nyt

Har din bolig ægte trægulv, er det ikke nødvendigt at lægge helt nyt gulv, hvis det bliver mat, plettet og kedeligt at se på. Find gulvhøvling her: Gulv-afslibning.com. Med en gulvafslibning bliver der filet en anelse af toppen, således at træets naturlige farve kommer til overfladen, og gulvet fremstår som nyt

Kokosolie er i sandhed et vidunderprodukt

Kokosolien er de seneste par år blevet ret ombejlet i sammenhæng med madlavning, fordi den tåler højere varme og derfor, ifølge de kloge, er sundere at bruge til stegning og deslige end andre, mere traditionelle olier. Men kokosolien kan, udover at holde os sunde indenbors, gøre så meget godt for vores ydre, at det næsten er helt ubegribeligt! Det er virkelig et vidundermiddel sendt fra himlen, og alle kvinder (og mænd for den sags skyld) burde have et glas kokosolie stående på badeværelseshylden. Brug den eksempelvis:

  • Som en naturlig hårkur, der får dit hår til at skinne som aldrig før – gnid en tsk kokosolie i håret og lad det sidde en time inden du vasker det ud. Kokosolie trænger nemt ind i håret og bidrager med en masse dejlig fugt og pleje.
  • Som makeupfjerner! tro det eller ej.
  • Som kropsolie – det giver så meget fugt. Meen måske ikke lige inden du skal have silkekjolen på. Mere på de dage du hænger ud derhjemme i morgenkåben. Og sig så hej og goddag til den skønneste, blødeste hud efterfølgende.
  • Som læbepomade – redder selv de mest sprunkne læber!
  • Som massageolie. Den er skøn som massageolie, og så får man samtidig fugtet huden godt igennem.

Ja snart sagt hele kroppen ville have godt af en omgang kokosolie i ny og næ – og så er det et 100 % naturligt produkt, hvis du køber en økologisk og god én af slagsen. Så tak til kokospalmen får at give os så meget godt – vi må jo heller ikke glemme Bounty og piña colada <3.

Vidunderlig kompot af jordbær og rabarber

Rabarber er noget af det fineste ved denne årstid. De har den smukkeste røde farve og så smager de bare fantastisk af forår og sol. Denne kompot er sød og syrlig og helt perfekt ovenpå eksempelvis morgen-skyren eller som dessert med knuste makroner og fløde. At der er jordbær i skyldes først og fremmest, at der ikke var så mange rabarber at tage af i haven endnu, men det gør også kompotten lidt mere afbalanceret, da jordbær slet ikke er ligeså sure som rabarber.

Det skal du bruge:

  • 250 gram rabarber – rensede og skåret i mindre stykker
  • 250 gram jordbær – skyllede og skåret i mindre stykker
  • 1 flækket vaniljestang
  • ca 70 gram rørsukker – tilsæt mere hvis du ikke synes den er sød nok

Sådan gør du:

Kom hele molevitten i en tykbundet gryde og lad det simre ved svag varme indtil rabarberne er møre og massen er blevet til en tyk grød (ca. 15-30 minutter alt efter hvor meget bid man ønsker at rabarberne skal have). Lad massen køle af og sæt dig op på den lyserøde sky – velbekomme! <3

 

Æblegrød

Æblegrød.. Navnet er ikke specielt flatterende og bevidner slet slet ikke om hvor lækker en spise æblegrød egentligt er! Denne opskrift forvandler æblerne til en sød og syrlig grød fyldt med de fineste små sorte vaniljekorn. Den smager himmelsk, når den stadig er lun, med en god vaniljeis eller med flødeskum og knuste makroner. Når den er kold kan den anrettes i portionglas og bruges til små desserter eller gemmes til morgenmad, hvor den gør sig godt med skyr på :-). Læs mere

Fem fantastiske serier

Er der noget hyggeligere end at krybe sammen under tæppet på sofaen, med en god kop te og måske lidt snacks, for at fordybe sig i en spændende serie, som bare ruller derudaf afsnit efter afsnit. Okay indrømmet – jeg er lidt af en serienarkoman fra tid til anden, men er det ikke et syndrom, der rammer os alle sammen engang imellem (og især om søndagen)?

Før afhængigheden for alvor springer ud i fuldt flor skal der, i min optik, gerne være lidt spænding spændt ud fra afsnit til afsnit – ikke at det nødvendigvis behøver at være en krimi, men der må gerne være lidt uopklaret mystik eller uhygge undervejs. Derudover er jeg også meget forfalden til romantik og det skal der selvfølgelig også gerne forekomme lidt af, før serien rammer plet. Sidst men bestemt ikke mindst er godt skuespil og et godt plot selvfølgelig et must. Her kommer et par bud på nogle af de bedste serier til andre serie-hungrende sjæle derude 🙂 Læs mere

Inspiration

Der findes så uendeligt mange bloggere derude. Der er et hav af modebloggere, livsstilsbloggere, sundhedsbloggere – fortsæt selv rækken. Det er nærmest en hel bevægelse, som startede med de små blogs i USA i 1990’erne og siden hen har gennemgået en eksplosiv udvikling – hele verden over. Nogle blogs er mere besøgte end andre, men uanset hvad, indgår de alle i selvsamme bevægelse – en bevægelse, der har fokus på at give noget videre og at dele ord til og med hinanden. Og det er da egentligt meget skønt?

Jeg er især inspireret af disse 3 dygtige og seje kvindelige bloggere, og jeg synes at det er en fornøjelse at følge med hos dem hver især:

EmilySalomon

En skøn blog om alt muligt godt: mode, fantastisk gode opskrifter, lækre drinks, gode hverdagsrutiner, verdens sødeste hund, og lækre skønhedsprodukter, samt en masse inspirerende guides til en sundere hverdag, til pæne negle og meget mere. Desuden kan man lige for tiden følge med i planlægningen af et bryllup, hvilket er noget så hyggeligt!

ROCKPAPERDRESSES:

En mere personlig blog, som går lidt tættere på. Mange personlige indlæg, som kan inspirere til nye tanker omkring svære situationer. Og så selvfølgelig en masse mode, indretning, skønhed – og ikke mindst en fabelagtig samling af bryllups- og rejseindlæg.

Valdemarsro:

Især hendes opskrifter er himmelske! Har prøvet en del forskellige, og det bliver bare godt hver gang! Derudover kan man følge med i rejser og i haveliv.

 

Fælles for alle tre er at de, i særdeleshed den første og den sidste, har de lyserøde briller på. De tilbyder en helt særlig oase, hvor man kan tage en pause fra hverdagens trummerum. Det er steder, hvor man kan slippe tankerne om rengøring, arbejde, skænderier og det daglige hamsterhjul, og svæve ind i en verden af lækre sager og smukke billeder. Og blive inspireret til selv at være bedre til at tage de der positive briller på.

Derudover er jeg også inspireret af Healthjunkie, Tina Lykkegård, Christiane Shaumburg-Müller, Karmameju Mette og mange flere. TAK til dem for at dele <3

 

 

En blog bliver født

Hej derude.

Og velkommen til min lille spæde blog, som akkurat er kommet til verden. Den er blevet døbt den lyserøde sky, fordi den har et tøse-tøset og lyserødt sind, og holder af at samle på glimmer og drysse det omkring sig. Den vil samle på alt hvad der er godt og hører sig til på en sådan lyserød sky og håbe på, at kunne inspirere og dele alt det gode med jer, der har lyst til at være med.

Snig dig med som en tyv, stig på skyen og flyv – mod et uendeligt lyserødt univers! <3