Heartland – Danmarks magiske festival (og to andre ting som du skal opleve på Fyn)!
Fyn er – hvis jeg selv skulle sige det – en vidunderlig ø, der råder over smuk natur og charmerende byer. Fyn er meget mere end en tur i IKEA i Odense eller et besøg i zoologisk have – omend jeg glædeligt også besøger disse turistattraktioner.
denne artikel vil jeg komme med anbefalinger til, hvilke oplevelser I bør få med jer i rygsækken fra Midtfyn. Særligt vil artiklen fokusere på Danmarks magiske festival, som hvert år finder sted i naturskønne omgivelser med et slot i baggrunden. Og trænger du til at brænde noget krudt af, inden festivalen, har jeg også her et ganske godt forslag!
Så sæt dig godt til rette. Sæt din yndlingsmusik på. Og drøm dig så hen til en festival med god musik og lækker mad.
Savner du action eller elsker du, når adrenalinen pumper rundt i blodet?
Så er Gorilla Park Svendbord et genialt valg! Her finder du en klatrepark i naturskønne omgivelser. Jeg tør godt garantere, at du både får action og adrenalin for alle pengene. Klatreparken har desuden baner i forskellige sværhedsgrader, hvorfor du ikke behøver at være hverken professionel eller den nye klatretøs. Her kan du i eget tempo udfordre dig selv.
Eller har du besøgt Egeskov Slot?
Hvis ikke du allerede har besøgt Egeskov Slot, giver jeg her mine allervarmeste og største anbefalinger. Slottet og parken er både smuk, charmerende og storslået – og man kan, både store som små, bruge mange, dejlige timer i slotshaven og på de dertilhørende museer i slottets bygninger.
Vidste du til gengæld også, at Egeskov Slot har sin egen festival – det er nemlig Heartland Festival
Heartland – Danmarks magiske festival!
Danmarks mest magiske festival er afgjort Heartland. Festivalen evner at kombinere alt det bedste fra alle verdener – samtidskunst, live-samtaler, samt mad og musik. En festival der fokuserer på helhedsoplevelsen. Og så endda i Danmarks allersmukkeste omgivelser.
Festivalen fokuserer blandt andet på at de såkaldte Talks-programmer hvor aktuelle emner, tages op og tager pulsen på den tid, vi lever i. Samtalernes deltagere er både af nationale og internationale karakterer og er hvert år et stort samlepunkt.
Desuden fokuserer festivalen også på at give deres gæster en ekstraordinær madoplevelse – noget de normalt ikke oplever. Maden er centreret om bæredygtighed, kreativitet samt høj faglighed. Et ønske om at give Fynboerne – og ikke mindst danskerne – en madoplevelse ud over det sædvanlige.
Dyk ned i et magisk og unikt univers, hvor kunst, mad, kultur, musik, samvær, snak er i højsædet. En oplevelse der ikke kan kopieres eller findes andre steder.
Så oplev Midtfyn, oplev smukke Heartland Festival – og ikke mindst oplev alle de andre steder, som den magiske ø midt i Danmark har at byde på.