Dette bruger jeg min opsparing på
Hvis du har fulgt med på denne blot, så var der for et stykke tid siden et indlæg om, hvordan man kunne få en større opsparing ved at følge 3 gode råd. Nu kommer jeg altså med et lille skriv om, hvordan jeg bruger mine opsparede penge. Svaret er selvfølgelig investering, men investering i hvad?
Det hurtige svar: Jeg bruger min opsparing på investering i bitcoin (køb her) samt indeksfonde med lave administrationsomkostninger. Fortsæt med at læse, hvis du vil have det korte svar uddybet.
Jeg vil lige bruge dette afsnit på at fortælle dig om de forskellige risici, der er ved investeringer. Investeringer er nemlig ikke uden risici, og hvis du troede det, så skal du lige bruge 5 minutter på at læse op på investeringer på andre hjemmesider. Generelt siger de kloge, at man ikke skal smide flere penge i investeringer, end hvad man kan miste med god samvittig. Det passer, fordi tidligere performance ikke indikerer fremtidig performance for en given aktie eller aktiv. Der er også forskellige typer af risici, der er de “sikre” (relativt) investeringer og højrisiko investeringer. Du kan forvente et lavere afkast ved de “sikre” investeringer, mens du kan forvente et højere afkast fra de mere risikable af slagsen.
Kryptoinvestering
Jeg blev tiltrukket af investering i kryptovaluta, efter jeg havde læst på denne side. De forklarer meget godt, hvad det er, og hvorfor det er fremtiden. Herefter besluttede jeg mig for at følge deres guide, som jeg smed et link til i starten af denne artikel. Denne har billeder og er meget detaljeret. Jeg havde egentlig lidt flere spørgsmål, men ved at læse kommentarfeltet fik jeg dem egentlig afklaret med det samme.
Til dem der ønsker at investere i eksempelvis bitcoin, så har jeg følgende kommentar: Det kan godt være, at mange af dine venner har tjent mange penge på det ved at købe på det rigtige tidspunkt, men det er ikke sikkert, at du kan. Bitcoin og de andre kryptoer er højrisiko investeringer. Så er du advaret.
Indeksfonde med lave omkostninger
Der findes så mange forskellige indeksfonde, og det kan være lidt af en jungle af finde rundt i. Heldigvis tilbyder en af de store handelsplatforme i Danmark kurtagefri handel af deres egne fonde. Jeg fokuserer derfor på disse, og de har også lave årlige administrationsomkostninger. På den måde investerer jeg uden at skulle bruge for mange penge på diverse gebyrer.
Der er et par enkelte aktier, jeg også har investeret i. Da jeg ikke vil komme med specifikke anbefalinger, fordi det ikke er formålet med denne artikel, så undlader jeg at nævne dem her. Det er heller ikke min hensigt at rådgive dig omkring investeringer, hvorfor jeg har indsat en del forskellige advarsler. Du skal altid gå til en professionel, hvis du rent faktisk vil have rådgivning.