Søde cupcakes

Cupcakes er perfekte små kager til mange slags særlige lejligheder, som eksempelvis babyshower, barnedåb, fødselsdag og deslige, fordi man kan pynte dem i bestemte farver og temaer. De her små banditter blev lavet til min søde venindes datters navngivningsfest, og de passede rigtig fint ind i festens lyserøde og romantiske tema. De er super nemme at lave og bringer altid glæde på deres vej <3.

Ingredienser (24 stk): 

  • 100 g. smør
  • 220 g. rørsukker
  • 2 æg
  • 3 dl. sødmælk
  • 350 g. hvedemel
  • 4 tsk. bagepulver
  • kornene fra en vaniljestang eller 1 spsk. vaniljesukker
  • 200 gram hakket hvid og mørk chokolade

Fremgangsmåde:

  • Start med at smelte smørret og tænde ovnen på 170 graders varmluft.
  • Pisk det smeltede smør sammen med først sukker og så æg og mælk.
  • Bland mel, bagepulver og vanilje og vend de tørre ingredienser i dejen.
  • Bland chokoladen i dejen og rør godt.
  • Fordel dejen i 24 forme – gerne nogle ekstra fine og flotte af slagsen.
  • Bag ved 170 grader i ca. 15 minutter, eller indtil overfladen begynder at tage let farve og de føles faste.
  • Lad dem køle helt af (gerne i et par timer).

Frosting:

Hvis man ikke har mod på at kaste sig ud i at lave hjemmelavet frosting, kan man købe nogle ganske udmærkede færdiglavede af slagsen i de fleste supermarkeder. Eller kommer her et bud på en lækker variant:

  • 150 g. blødt smør
  • 300 g. flormelis
  • 1 tsk. vaniljeeseens eller 2 tsk. vaniljesukker
  • 2 spsk. vand
  • Lidt rød konditorfarve

Hvordan:

  • Rør smør og flormelis til en ensartet masse og tilsæt de resterende ingredienser. Stil på køl i en times tid. Nu er du klar til at froste dine cupcakes. Det er nemmest at gøre det pænt med en sprøjtepose, men frostingen kan også sagtens smøres på med en kniv. Pynt med det fineste krymmel eller glimmer du kan finde – og Voilà! De fineste små kager er kommet til verden og vil nu kunne sprede glæde omkring sig :-).

 

0 kommentarer